Rodbehandling – Hvorfor og hvordan foregår det?

Rodbehandling

Når ordet rodbehandling kommer på banen, oplever de fleste af os et lille sus i maven. Det er ikke ligefrem de bedste associationer, der knytter sig til ordet.

Men hvordan opstår behovet for en rodbehandling egentlig?

Hvorfor rodbehandling?

Der kan være flere grunde til, at en rodbehandling er nødvendig. For det meste er behandlingen nødvendig, når et hul i tanden forårsaget af caries, når igennem tandbenet og helt ind til nerven. For når et hul når igennem, betyder det nemlig, at bakterierne nemt kan trænge ind og på den måde give betændelse i nerven eller tandroden.

Behovet for en rodbehandling kan også opstå, hvis et tidligere hul er meget dybt og fyldningen derfor ligger tæt på tandroden og nerven, eller hvis en tand har været udsat for et hårdt slag. Også personer med kroner på tænderne kan i sjældne tilfælde opleve, at tandnerven går tabt og bakterier efterfølgende angriber det døde væv.

Hvis en rodbehandling i disse tilfælde ikke bliver foretaget, kan det betyde kronisk betændelse i tandnerven, hvilket giver ulidelige smerter. 

Hvilke symptomer skal jeg se efter?

Behovet for en rodbehandling mærkes forskelligt fra person til person. En person kan opleve tandpine i selve tanden, en anden mærker en smerte i nabotænderne, mens en tredje får ondt i øret eller hovedet. Hvis smerterne ikke sidder i selve tanden, kan det derfor være lidt vanskeligt at finde den betændte nerve. Så hvis du oplever nogle af de nævnte smerter, er det en rigtig god idé at søge professionel hjælp hos en autoriseret tandlæge. Der findes mange gode tandlæger i Glostrup og omegn, som kan hjælpe dig med at få undersøgt årsagen til dine smerter. 

Hvordan foregår en rodbehandling?

Der findes flere måder at udføre en rodbehandling på. Typisk foregår behandlingen ved, at tandlægen borer et hul i tanden for at komme ind til roden i nervekanalen. Herefter fjernes det inficerede væv, det renses og til sidst fyldes det op med plastik rodfyldningsmateriale, som sikrer, at der ikke trænger bakterier ind igen. Efterfølgende kan tanden være øm i op til otte dage.

Men som nævnt, er der flere måder, at udføre en rodbehandling på. Derfor er det vigtigt, at du undersøger forskellige tandlæger i Glostrup, Albertslund og gerne flere, for at se hvilke behandlinger de tilbyder.

Og husk, du skal ikke frygte en rodbehandling, for succesraten er på hele 80-95 %.

Tandlægerne Bindslev-Hansen og
Ellegaard Hansen I/S

Hovedvejen 85
2600 Glostrup
Tlf. 70 87 78 89

Sunde og flotte tænder med kosmetisk tandpleje

Tandsæt

Hvide, lige tænder der står på række og skinner når man smiler, er der da ikke nogen der er født med, er der? Det kan være svært at tro, men nogle mennesker er så utroligt heldige, at deres tænder på magisk vis ligner noget direkte ud af en hollywoodfilm. Når det så er sagt, så er det de færreste af de tandsæt du kigger på i sådanne film, som er sådan fra naturens side. Dette er gode nyheder for dig, hvis du ikke er så heldig, at have tænder som både er sunde, og ser sunde ud. Her er et par behandlinger du kan overveje, hvis du er utilfreds med udseendet af dine tænder. Alle disse behandlinger kan udføres af de fleste tandlæger, lige fra den tandlæge der ligger i Albertslund, til den der ligger i Århus.

Kroner og tandfacader

I tv-programmer hvor man hurtigt ser et tandsæt forvandlet, bliver der ofte brugt tandfacader. Her fremstilles en facade til den tand man ønsker at ændre udseendet af, enten i plast eller keramik. Herefter limes denne på tandens emalje. Denne teknik er mest effektiv, hvis der er store mellemrum mellem tænderne, da facaderne ikke kan rette op på tænder som eksempelvis står skævt. Mangler man en tand, eller er formen på den uegnet til facader, kan man i stedet påsætte en krone. Dette er en hel, falsk tand som limes udenpå hele den tand, den skal udskifte. Begge behandlinger er relativt dyre, men giver virkelig flotte, langvarige, lige tænder.

Udskiftning af fyldninger

Plomberinger, især dem af ældre dato, kan give tanden en mørk farve, som ikke kan bleges væk. Disse kan udskiftes til nye plastfyldninger, som giver tanden et mere naturligt udseende.

Bøjle

Har man tænder, som står meget tæt, kan det være gavnligt at få dem rettet, frem for at få sat facader på. Skal der ikke rettes ret meget, kan man eksempelvis få bøjler som man ikke kan se, når de er i. Disse hedder invisalign.

Blegning

Står ens tænder nogenlunde lige, men har fået en uheldig farve i forbindelse med for meget kaffe eller for mange cigaretter, kan man få dem bleget. Dette kan både ske hos førnævnte tandlæge i Albertslund, men du kan også gøre det derhjemme. Mange tandlæger vil tilbyde at du udføre blegningen derhjemme, men at de laver opløsningen til dig og foretager tjek af resultatet. Herved er risikoen markant mindre.

 

Tandlægerne Bindslev-Hansen og
Ellegaard Hansen I/S

Hovedvejen 85
2600 Glostrup
Tlf. 70 87 78 89