Årsager til isninger i tænderne

Får du indimellem pludselige jag i tænderne? Og opstår de, når du indtager noget sødt, syrligt, varmt eller koldt? Så kunne det tyde på, at du lider af isninger i tænderne.

Mange mennesker oplever disse kortvarige, men skarpe smerter. Du er altså langt fra alene om dette tandproblem. Forklaringen på, hvorfor mange mennesker lider af isninger i tænderne, skal findes i, at isninger kan opstå af flere og meget forskellige grunde. I det følgende kan du læse mere om tre hyppige årsager til isninger i tænderne.

Hos en erfaren tandlæge i Aalborg kan du altid få individuelt svar på, hvorfor netop du oplever den isnende fornemmelse.

Hvis dentinen er blottet, isner det i dine tænder

Tænderne består af flere lag. Det yderste lag kaldes emaljen, og under dette beskyttende lag ligger dentinen. Dentinen kaldes også tandbenet, og denne del af tanden omgrænser tandnerven.

Dentinen består blandt andet af små væskefyldte kanaler med forbindelse ind til tandens nerve. Når væsken i disse kanaler udsættes for påvirkninger, opstår isninger i tænderne.

Hvis din tandemalje er stærk og intakt, vil der som regel ikke være risiko for isninger. Men er emaljen ødelagt eller nedbrudt, vil dentinen ikke være beskyttet optimalt. I sådanne tilfælde vil termisk påvirkning fra kolde og varme ting samt syrlige og søde mad- og drikkevarer fremkalde de isnende smerter.

3 grunde til at din dentin er blottet

  1. Forkert børsteteknik har fået dit tandkød til at trække sig tilbage

Hvis du børster dine tænder i en skurende bevægelse og med en hård tandbørste, risikerer du, at dit tandkød trækker sig tilbage. Tandkødet beskytter den del af tænderne, der ikke er belagt med emaljen, og når tandkødet trækker sig tilbage, vil dentinen altså være blottet. Det bedste, du kan gøre for at undgå dette, er derfor at børste i små cirkelbevægelser med en blød tandbørste.

  1. Et hul i en tand eller en revne

Huller og revner i tænderne har det tilfælles, at de blotter dentinen. Ved huller er det bakterier, der nedbryder emaljen, mens revner blotter dentinen på grund af eksempelvis stød og slag.

Hvis dine isninger skyldes en af disse to ting, bør du altid søge hjælp hos din tandlæge. Med en tandlæge ikke langt fra Nørresundby, kan du hurtigt få den rette cariesbehandling samt behandling for skader på tænderne.

  1. Nedslidt emalje

Jo mere du bruger dine tænder, desto mere slitage udsættes de for. Derfor er det almindeligt, at emaljen med tiden slides ned, hvilket kan resultere i isninger i tænderne. Er din emalje nedslidt, vil din tandlæge træffe en individuel beslutning om, hvad der kan gøres for at undgå isninger.
Tandlægerne i Gug ApS
Sønder Tranders Vej 16
9210 Aalborg SØ
98 14 17 55

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *