Rodbehandling – Hvorfor og hvordan foregår det?

Rodbehandling

Når ordet rodbehandling kommer på banen, oplever de fleste af os et lille sus i maven. Det er ikke ligefrem de bedste associationer, der knytter sig til ordet.

Men hvordan opstår behovet for en rodbehandling egentlig?

Hvorfor rodbehandling?

Der kan være flere grunde til, at en rodbehandling er nødvendig. For det meste er behandlingen nødvendig, når et hul i tanden forårsaget af caries, når igennem tandbenet og helt ind til nerven. For når et hul når igennem, betyder det nemlig, at bakterierne nemt kan trænge ind og på den måde give betændelse i nerven eller tandroden.

Behovet for en rodbehandling kan også opstå, hvis et tidligere hul er meget dybt og fyldningen derfor ligger tæt på tandroden og nerven, eller hvis en tand har været udsat for et hårdt slag. Også personer med kroner på tænderne kan i sjældne tilfælde opleve, at tandnerven går tabt og bakterier efterfølgende angriber det døde væv.

Hvis en rodbehandling i disse tilfælde ikke bliver foretaget, kan det betyde kronisk betændelse i tandnerven, hvilket giver ulidelige smerter. 

Hvilke symptomer skal jeg se efter?

Behovet for en rodbehandling mærkes forskelligt fra person til person. En person kan opleve tandpine i selve tanden, en anden mærker en smerte i nabotænderne, mens en tredje får ondt i øret eller hovedet. Hvis smerterne ikke sidder i selve tanden, kan det derfor være lidt vanskeligt at finde den betændte nerve. Så hvis du oplever nogle af de nævnte smerter, er det en rigtig god idé at søge professionel hjælp hos en autoriseret tandlæge. Der findes mange gode tandlæger i Glostrup og omegn, som kan hjælpe dig med at få undersøgt årsagen til dine smerter. 

Hvordan foregår en rodbehandling?

Der findes flere måder at udføre en rodbehandling på. Typisk foregår behandlingen ved, at tandlægen borer et hul i tanden for at komme ind til roden i nervekanalen. Herefter fjernes det inficerede væv, det renses og til sidst fyldes det op med plastik rodfyldningsmateriale, som sikrer, at der ikke trænger bakterier ind igen. Efterfølgende kan tanden være øm i op til otte dage.

Men som nævnt, er der flere måder, at udføre en rodbehandling på. Derfor er det vigtigt, at du undersøger forskellige tandlæger i Glostrup, Albertslund og gerne flere, for at se hvilke behandlinger de tilbyder.

Og husk, du skal ikke frygte en rodbehandling, for succesraten er på hele 80-95 %.

Tandlægerne Bindslev-Hansen og
Ellegaard Hansen I/S

Hovedvejen 85
2600 Glostrup
Tlf. 70 87 78 89