Hvornår er det nødvendigt med tandimplantater?

Tandlægetid

En implantatbehandling er en kirurgisk tandbehandling. Du kan få lavet et implantat, der erstatter en enkelt tand, og du kan få tandimplantater, der genopbygger hele tandsættet.

Mulighederne er således mange med tandimplantater, og du kan få lavet et eller flere tandimplantater hos en tandlæge i Frederiksværk, som med denne kirurgiske behandling kan give dig et flot smil.

5 årsager til implantatbehandling

Et tandimplantat er nødvendigt, hvis du har tabt en eller flere tænder. Et implantat er nemlig en måde at erstatte den eller de mistede tænder på. Hvis du skal have lavet et tandimplantat skyldes det helt grundlæggende, at du har behov for en kunstig tandrod. Roden er den del af tanden, der ikke kan ses, men som ligger i kæbeknoglen bag tandkødet.

Der kan være flere forskellige grunde til, at du har brug for en kunstig tandrod, men fem hyppige årsager til, at tandimplantater er nødvendige, er:

  1. Tandkødssygdomme – herunder særligt paradentose.
  2. Et traume – eksempelvis en ulykke, hvor du har fået slået en eller flere tænder ud.
  3. Almindeligt forfald.
  4. En knækket tand – hvor tandens rod også er knækket.
  5. Et ønske om en fastsiddende erstatning for proteser.

Viden om implantater

Et tandimplantat er en kunstig tandrod lavet af titanium. Dette metal er biokompatibelt, hvilket betyder, at kroppen vil tage godt imod det, når det indsættes i kæbeknoglen. Den kunstige rod bores ind i kæbeknoglen, så den sidder godt fast, og der efterfælgende kan påsættes en krone, en bro eller en tryklås til en protese.

På denne måde fungerer tandimplanter som base, hvorfra man kan arbejde videre. Det varer typisk mellem 3-6 måneder, før købeknoglen er helet op, og implantatet er blevet godt integreret i kæbeknoglen.

Et tandimplantat stimulerer knoglevæksten

Har du tabt eller ødelagt en tand og dermed fået et hulrum i tandrækken, kan det få konsekvenser for din kæbeknogle. Hvis ikke der gøres noget ved området omkring den mistede tand, vil kæbeknoglen naturligt begynde at forsvinde. Dette er kroppens respons på, at kæbeknoglen nu ikke har nogen funktion.

Men denne udvikling kan forhindres. Får du lavet et tandimplantat, vil denne behandling nemlig stimulere væksten i det pågældende område, og det betyder altså, at et tandimplantat er med til at forhindre tab af kæbeknogle. Og da kæbeknogle er en forudsætning for at kunne få lavet et tandimplantat, er det nødvendt at holde øje med denne udvikling.

Fordi implantatbehandling er afhængig af tilstedeværelsen af knoglevæv, er det også en forudsætning, at kæbebenet er fuldt udvokset. Derfor udføres implantatbehandling som udgangspunkt først fra 18 års alderen.


Smilklinikken
Strandgade 24
3300
Frederiksværk
47720370

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *