Kom din tandlægeskræk til livs

Tandlægeskræk er ikke et usædvanligt syn den dag i dag, og mange danskere lider af denne skræk. Tandlægeskræk betegner det at være bange eller meget nervøs for at gå til tandlæge, og den kan i nogle tilfælde være så stor, at man vælger at udeblive fra det årlige tandeftersyn, eller hvis man har vedvarende smerter i tænderne. Hvis det er tilfældet, at angsten bliver så voldsom, så kaldes det ikke længere for tandlægeskræk, men for odontofobi. Denne skræk for et tandlægebesøg kan resultere i en ond cirkel, hvor det i sidste ende vil gå udover dine tænders hygiejne og dermed helbred. For i takt med, at man ikke går til tandlægen, så vil man få en dårligere mundhygiejne, hvilket ofte vil ende op med at forvolde dig smerter i tænderne. Og i takt med disse smerter vil man oftest få dårlig samvittighed og udvikle en frygt for dårlige nyheder, såsom huller i tænderne, og dermed går man ikke til tandlægen og får smerterne tjekket efter.

Find en tandlæge, der kan hjælpe dig på vej

At komme sin tandlægeskræk til livs vil tage tid, og det kræver både mod og øvelse. Men søger du en ny tandlæge, så sørg for at finde en, der ligger tæt på dit hjem, og som du føler dig tryg ved. For det vil næsten altid være muligt at finde en tandlæge tæt på dig, og hvis du får hjælp af nettet, kan du nemt finde frem til en tandlæge i Hundige eller andre steder i landet. Ofte vil du blive mødt af en tandlæge, der har kendskab til tandlægeskræk, og som har håndteret folks nervøsitet efter frygt for et tandeftersyn mange gange før. Sørg for at få talt med din tandlæge om, hvad du er bange for, og få tandlægen til at forklare dig, hvad der kommer til at ske under din behandling. Få eventuelt et signal du kan sende til din tandlæge, hvis du har brug for en pause.

Et par gode råd

Det vigtigste råd af dem alle er, at du erkender din frygt overfor dig selv og ikke fortrænger den ved at sætte undskyldninger op over for dig selv. Og så kan du huske på, at der er mange andre end dig, der har det på præcis samme måde. Sørg samtidig for at være afstresset til behandling og gør det helst om formiddagen, så du slipper for at gå og tænke på det hele dagen. Og så skal du sørge for at alliere dig med din tandlæge, så du kan få lige præcis de informationer omkring din behandling og processen, som du har brug for.

ditTANDLÆGEteam

Strandgården 25, st. tv.

2635 Ishøj